Kirsten Blindkilde

Mit navn er Kirsten Blindkilde.

 

Jeg er netop startet i virksomhedspraktik hos Illesliving.dk
Jeg glæder mig til at bidrage med alt fra fotografering til at servicere vores fantastiske kunder.

 

Først for fremmeste skal i kende historien om hvordan jeg har lært Iben at kende.

 

I 2010 arbejdede jeg på et kontor i transportbranchen, her kom Iben i lære som kontorassistent og vi klikkede fantastisk allerede fra første dag.
Det blev starten på et godt kollegaskab og med tiden også et godt venskab.
Vores fælles værdier, naturlige omsorg for vores medmennesker og gode kommunikation har skabt grunden for vores venskab og gode samarbejde.

 

Gennem mit lange sygeforløb, mere præcis 6 år, der har været en hård tid for både mig og alle omkring mig.
Har hun holdt ved mig og vores venskab, trods hendes travle liv, for hun er virkelig en pige med gang i!
Stor respekt her fra, dette er absolut ikke nogen selvfølge, det har jeg efterhånden erfaret mange gange, på godt og ondt.

 

Lidt om mig:

 

Resultatorienteret: Jeg elsker opgaver hvor jeg kan se et konkret resultat, eksempelvis at skrive et blogindlæg som dette.

Omsorgsfuld: For mig er det vigtigt at tage hånd om mine venner og bekendte, som mine evner rækker til, det giver værdi i mit liv.

Familiemenneske: Jeg har ikke børn, men familien, særligt mine forældre, betyder alt for mig.

 

Mine interesser:

 

Kreativ: Mine vaskeklude kan købes i shoppen her! måske kommer der andre ting i shoppen senere.

Plantegal: Min terrasse og trapper er fyldt med alt fra roser og ærter til stauder og buske.
Særligt i foråret hvor vintergækker, krokus, påskeliljer og tulipaner vælter frem i samtlige potter. Det er livskvalitet for mig.

Lopper: At blande nyt og gammelt er for mig den sikre vej til et hjem med personlighed, det er for mig et rigtigt hjem. Mit hjem er præget af teaktræs møbler og gamle kagedåser.

Jeg glæder mig til at lære Illesliving.dk endnu bedre at kende og gøre en forskel i shoppen, særligt for jer kunder, men også deres travle hverdag.